HISTORISKE RAMMER
H. F. J. E S T R U P ( A R K I T E K T 1 8 5 4 - 1 9 0 4 )
Hector Frederik Jansen Estrup (1854 – 1904) var en dansk arkitekt, der i årtierne op til århundredeskiftet satte sit afgørende præg på Horsens. Han var far til borgmester i København Lauritz Estrup. Han var byrådsmedlem i Horsens i 15 år og var forstander for Horsens Tekniske Skole fra 1889. Han var også meddirektør for Sparekassen for Horsens By og Omegn.
Hans mange bygninger i Horsens, hvoraf en stor del stadig findes, får knyttet benævnelser som monumentale og pompøse til sig og der peges på hans forkærlighed for dekorative detaljer. Estrups ”historiske” stil ses tydeligt i Svendehjemmet i Slotsgade 2 fra 1890 samt Stiftelsen Arentzens Minde i Slotsgade 12 fra 1895. Bajersk - og Hvidtøls Bryggeriet blev opført i 1879. Han ombyggede desuden Pavillonen i Lunden i 1887, som dog forsvandt i 1985, da kunstmuseet kom istedet. Derudover er flere villaer i Graven, på Gasvej og i Stjernholmsgade tegnet af Estrup. Umiddelbart før sin død i 1904 afsluttede han byggeriet på Teknisk Skole, Stjernholmsgade 12. Estrup var også arkitekt på Skt. Josefs kirke i Nørregade fra 1896/97. Bygningen er opført i den tids danske gotik. Sparekassebygningen i Jessensgade 1, fra 1901, er en af Estrups mere monumentale bygninger. Ting- og Arresthuset, opført i Rådhusgade i 1902, er et fint eksempel på historicismens byggestil.
Om Ting- og Arresthuset skrives det: ”Endnu mere ”magt” udstråler Ting- og Arresthuset…". Denne bygning viser,
som Estrups øvrige, en soliditet og en høj håndværksmæssig kvalitet, som også er baggrunden for, at så mange af
hans værker endnu er bevaret i byen.
kilder:
H O R S E N S T I N G - O G A R R E S T H U S
Ting-og Arresthuset i Rådhusgade blev opført 1902.
”Rettens sæde” var igennem mange år, specielt i provinsen, koblet sammen med rådhuset.
I mange tilfælde var birkedommeren og borgmesteren én og samme person. Med beslutningen om valgte borgmestre og udpegede dommere og en samtidig vækst i befolkningstallet kom et øget behov for at opføre bygninger til dét specifikke formål at dømme
i civile og kriminelle sager og at opbevare de dømte i fængsel. Horsens Ting- og Arresthus
er eksempel på en sådan bygning. Der er mange funktioner, der skal rummes i en sådan bygning, sale til domsafgørelser, voteringslokaler, venteværelser, en sikker adskillelse mellem de offentlige lokaler og det lukkede fængselsområde, celler, opsyn og bolig for personale. Samtidig skulle bygningen udstråle myndighed, soliditet og være en synlig repræsentant for staten i lokalsamfundet. Der blev i 1899 afholdt en konkurrence om tegninger til et nyt Ting- og Arresthus i Horsens. Hector Estrup vandt konkurrencen.
Horsens Ting- og Arresthus er udformet med tre fløje. Østfløjen var den offentlige fløj med venteværelser, retssale og voteringsrum, vestfløjen har fungeret som en mindre retssal og ellers været benyttet af politiet, der havde bygning overfor. Tidligere var fløjen indrettet med endnu en retssal, kontorer og bolig for arrestforvalteren. Hele midterfløjen er i tre etager indrettet med celler, et par køkkener og bade. Som bygningen opleves i dag kan det undre,
at facaden vender mod den relativt smalle Rådhusgade. Politistationen, der ligger overfor,
er imidlertid opført på et senere tidspunkt, så da facadeplaceringen blev valgt, har bygningen ligget friere. Siden mod Rådhustorvet, der i dag opleves som facade, var ved opførelsestidspunktet gemt bag to bindingsværksbygninger.
Bygningen indvendig: Hallen i begge sidefløje er dækket af fire krydshvælv støttet af en kraftig granitsøjle i midten. Østfløjen er i både stue- og første sal indrettet med et forværelse, retssal og bagvedliggende voteringsrum. Indretningen i de officielle lokaler er i trappeopgange, forværelser og retssale med paneler og døre præget af fint, solidt snedkerarbejde. Stilmæssigt placerer Estrups bygning sig mellem den sene historicisme og nationalromantikken.
I stueetagen er bygget en karnap ud i gården, så der kunne holdes opsyn under gårdture. Fængslet har indtil nedlæggelsen samarbejdet med Horsens Statsfængsel, således at varetægtsfanger blev anbragt i en særskilt afdeling i Statsfængslet, medens fængslet i Ting- og Arresthuset fungerede som narkofri afdeling.
I modsætning til mange både ældre og yngre tinghuse er Horsens Ting- og Arresthus bygget med en klar holdning til at vise, hvad bygningen indeholder. Arresten gemmes ikke væk i en kælder eller bagved bygningen, det fremgår af facaden, at her holdtes folk indespærret.
Horsens Ting- og Arresthus blev i 2008 overtaget af Ejendomsselskabet CASA A/S. De har hidtil restaureret og udlejet de 2 yderfløje til lokale ervhvervsdrivende, og er her i 2013 ved at restaurere og klargøre cellerne i midterfløjen til TINGHUSET, i tæt samarbejde med Kulturarvsstyrelsen.
